Sådan laver du en kontoplan for en lille virksomhed

Kontoplanen giver overblik og ensartet bogføring

En kontoplan er listen over de konti, virksomheden bogfører på. Hvert kontonummer har et navn, der bestemmer, hvor en indtægt, en udgift, et aktiv eller en gæld ender i bogføringen og regnskabet.

Bogføringsloven kræver en hensigtsmæssig kontoplan, men den præcise opbygning kan variere fra virksomhed til virksomhed.

Når nummer og navn er fastlagt, skal samme type post altid føres samme sted. Alle huslejebetalinger på én konto, al momspligtig omsætning på en anden.

Den fælles offentlige standardkontoplan understøtter standardiseret kontering i virksomhederne. Den giver systemudbyderne bedre muligheder for at koble deres systemer til de offentlige myndigheders indberetningsløsninger.

Virksomheder kan fx indberette årsrapporten ved at uploade en fil med bogføringsdata baseret på standardkontoplanen og undgå manuel indtastning og fejlkilder. Den faste opbygning gør det samtidig lettere at sammenligne tal fra periode til periode og at dele bogføringsdata og skifte bogføringssystem på en nemmere og sikrere måde.

Vælg udgangspunkt: standardkontoplan eller egen kontoplan

I princippet kan du lave din egen kontoplan og bruge den. Virksomheder kan fortsat bruge deres egen kontoplan eller den, de får fra fx revisor eller systemudbyder.

Erhvervsstyrelsen anbefaler dog at bruge den fælles offentlige standardkontoplan. Du behøver ikke tage hele standarden i brug. Virksomheder er ikke forpligtet til at bruge alle konti i standardkontoplanen.

Den enkelte virksomhed afgør, hvilke konti der er relevante i bogføringen. Du kan altså bruge standardkontoplanen som grundstamme og kun aktivere de konti, du faktisk bogfører på.

Forskellen mellem de to veje handler især om datadeling. Standardkontoplanen kan implementeres direkte i bogføringssystemet af systemudbyderne eller indirekte, hvor virksomhedens – eller bogføringssystemets – konti mappes til den offentlige standardkontoplan.

Dermed understøttes udveksling af bogføringsdata uden manuel indtastning. Vælger du en egen kontoplan, kan du fortsat bruge den; standardkontoplanen kan så implementeres indirekte via mapping.

Standardkontoplanen er frivillig og målrettet virksomheder i regnskabsklasse mikro B. Mikro B-virksomheder har bl.a. årlig omsætning op til 5,4 mio. kr., højst 10 ansatte, balancesum på højst 2,7 mio. kr. og begrænset hæftelse.

Standardkontoplan vs. egen kontoplan – sammenligning af fordele og ulemper

Tilpas kontoplanen til din lille virksomhed

Skær standarden til: Gå kontoplanen igennem konto for konto, og behold kun de konti, du forventer at bogføre på i det kommende regnskabsår. En virksomhed uden lager har ikke brug for lagerkonti, og en virksomhed uden ansatte har ikke brug for lønkonti.

Ubrugte konti er ikke en fejl, men de gør listen sværere at overskue og øger risikoen for at bogføre et beløb på den forkerte konto. Dæk de områder, din bogføring reelt har: omsætning opdelt efter momspligtigt og momsfrit salg, vareforbrug eller fremmed arbejde, personaleomkostninger, lokaleomkostninger, salgs- og administrationsomkostninger, finansielle poster og skat.

På balancesiden skal du have bankkonti, debitorer, kreditorer, moms og andre mellemværender samt egenkapital. Tilpas navnene, så de passer til dine aktiviteter.

Omdøb en konto, så det ord, du selv bruger i hverdagen, står på den, i stedet for et generisk navn, du skal oversætte hver gang. Opret underkonti, hvor du har behov for detaljer – fx én underkonto pr. bankkonto, pr. væsentlig kunde eller pr. projekt.

Antallet af konti er en afvejning. Der skal være nok til at vise forskel på det, du vil styre efter, og til at moms og årsregnskab kan udfyldes direkte fra bogføringen. Men ikke så mange, at du konsekvent er i tvivl om, hvilken konto en post hører på.

Et lille eksempel: Sælger virksomheden trusser og T-shirts, kan den oprette to konti – Salg af trusser og Salg af T-shirts – i stedet for én samlet salgskonto.

Andre konkrete kontonavne kan være Husleje, Telefon og Rejseomkostninger, hvor udgifter til transport og overnatning registreres.

Ifølge bogføringsloven skal kontoplanen som minimum indeholde poster for indgående og udgående moms.

Opbyg kontoplanen med konti, hovedposter og underkonti

Byg kontoplanen op med kontonumre i faste intervaller, så nummeret viser, hvilket område posten hører til. Standardkontoplanen bruger begreberne konti, balanceposter, primokonti og underkonti.

Et klassisk skoleeksempel er firecifrede konti med 1-7 som første ciffer til resultatopgørelsen og femcifrede konti til balancen.

Balanceposten er hovedlinjen i regnskabet, og primokontoen er den konto, posten primært bogføres på. Underkonti bruges, når en post skal specificeres yderligere – fx én linje pr. bankkonto eller pr. kundegruppe.

Kontoplanen er opbygget af en resultatopgørelse og en balance. Resultatopgørelsen består af omkostninger (debet) som vareforbrug, lokaleomkostninger og salgsfremmende omkostninger samt indtægter (kredit) som varesalg og renteindtægter.

Balancen består af aktiver (debet) som biler, inventar og varelager samt passiver (kredit) som egenkapital og privatforbrug.

I praksis giver du hvert hovedområde sit nummerinterval, lægger de hyppigst brugte poster først i intervallet og placerer underkonti tæt på deres primokonto, så nummeret viser slægtskab. Springnumre reserveres til senere brug.

Når et nummer først er taget i brug, bør det ikke flyttes eller genbruges til noget andet. Ældre posteringer vil ellers pege på en konto, der betyder noget andet i dag, og sammenligninger mellem perioder bliver misvisende.

Brug en skabelon og dit bogføringssystem

Hent skabelonen til kontoplan på Virksomhedsguiden, og brug den som udgangspunkt i stedet for at taste en kontoplan fra bunden. Tilpas den derefter: Fjern eller deaktivér de konti, du har vurderet ikke er relevante for din virksomhed, og omdøb resten, så navnene passer til din bogføring.

Skabelonen findes på Virksomhedsguiden: virksomhedsguiden.dk.

Vælger du mapping, behøver dine egne kontonavne ikke ændres. Til gengæld skal mappingen vedligeholdes, hver gang standarden ændres; ellers rammer data forkert ved indberetning.

I e-conomic kan du spejle din kontoplan til standardkontoplanen ved at åbne Regnskab, vælge Kontoplan, trykke Redigér, vælge fanen Mapping, vælge den ønskede konto fra listen og trykke Gem.

Tjek, hvad systemet kan på dataudvekslingsområdet. Bogføringsloven stiller krav om, at bogføringssystemerne understøtter det internationale standardfilformat SAF-T, så det er enkelt og sikkert for virksomheder at dele bogføringsdata og skifte bogføringssystem.

Udbydere af digitale bogføringssystemer skal understøtte deling af virksomhedens bogføringsdata ved, at systemet kan generere, importere og eksportere en SAF-T-standardfil og gøre den tilgængelig for brugerne. Erhvervsstyrelsen har offentliggjort SAF-T 2.0, som bygger på lov om bogføring (lov nr. 700 af 24/05/2022).

Registrerede bogføringssystemer skal fra den 1. januar 2027 understøtte den nye version. Ikke-registrerede bogføringssystemer kan nøjes med at understøtte version 1.0 – en headerfil – og derudover efterleve bogføringslovens øvrige krav.

Regnskab Basis er Erhvervsstyrelsens indberetningsløsning, som kan danne og indberette en CSV-fil af regnskabet ved årsafslutningen. CSV-filen giver automatisk et udkast til resultatopgørelse og balance, så man undgår manuel indtastning.

Hold kontoplanen opdateret

Standardkontoplanen er ikke statisk. Den 1. december 2025 opdaterede Erhvervsstyrelsen den fællesoffentlige standardkontoplan.

Opdateringen omfatter bl.a. alle skemakrav fra årsregnskabslovens bilag 2, skema 1 og 3, primokonti mv. til de balanceposter, der manglede dette. Den omfatter også ekstra underkonti for visse regnskabsposter, tilrettede eksisterende konti (omdøbt tekst, flyttet, slettet) samt relevante konti til virksomheder i regnskabsklasse A med henblik på skatterapporteringer.

Systemudbyderne skal implementere ændringerne i de registrerede digitale bogføringssystemer, så den opdaterede standardkontoplan er klar til brug for bogføringspligtige virksomheder pr. den 5. januar 2026. Ibrugtagningen ligger senere: Den nye standardkontoplan skal først tages i brug ved næstkommende regnskabsperiodes start i 2026.

Bruger virksomheden kalenderåret som regnskabsår, betyder det fra januar 2026. Der kan også komme rettelser undervejs.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at standardkontoplanen først udkom i en version, hvor der efterfølgende blev fundet kritiske fejl. Fejlene er rettet, og den nye, rettede version findes på Virksomhedsguiden og på GitLab.

Den praktiske rutine er derfor at tjekke kontoplanens version og changelog ved starten af hver regnskabsperiode, hente den gældende version og lægge ændringerne ind, inden perioden begynder. Så holder tallene i perioden sig sammenlignelige, og du undgår at rette posteringer bagefter.

Ændringer og changelog offentliggøres på Erhvervsstyrelsens GitLab. GitLab er tiltænkt udviklere og teknisk kyndige brugere, mens den almindelige bruger finder standardkontoplanen på Virksomhedsguiden.

På GitLab findes changelog og JSON-filer til standardkontoplanen og momslisten samt XML-eksempler, XSD-skema og flowdiagrammer over SAF-T-strukturen og original OECD-dokumentation.

Regnskab Basis opdateres til den rettede version snarest muligt.

Vigtige datoer for standardkontoplanens opdateringer og implementering