Sådan læser du en balance og resultatopgørelse

Overblik: To opgørelser, to spørgsmål

En dansk årsrapport – i daglig tale årsregnskab – skal som minimum indeholde balance, resultatopgørelse, ledelsespåtegning og anvendt regnskabspraksis. Disse fire dele er krav for alle regnskabsklasser. De mindste danske selskaber er i regnskabsklasse A; selskaber i klasse B, C og D skal opfylde flere krav til, hvor detaljeret rapporten skal være.

Resultatopgørelsen dækker en periode: Den stiller virksomhedens indtægter over for dens omkostninger i regnskabsåret, og forskellen er årets resultat – overskud eller underskud. Balancen viser derimod den økonomiske position på en bestemt dato: et øjebliksbillede af, hvad virksomheden ejer, og hvad den skylder væk.

Læsningen handler derfor om to forskellige spørgsmål: Resultatopgørelsen svarer på »Har jeg tjent penge?«, mens balancen svarer på »Hvad ejer jeg, og hvad skylder jeg væk?«. Balancen har to sider, der altid skal have præcis samme sum – deraf navnet: Aktiver = Passiver.

Reglerne for danske årsrapporter findes i Årsregnskabsloven, der består af 170 forskellige paragraffer. Loven er den danske lov, der fastlægger, hvordan virksomheder og foreninger skal udarbejde og offentliggøre deres årsregnskaber. Den skal sikre gennemsigtighed og ensartethed, så myndigheder, investorer og andre kan få indblik i virksomhedens økonomi.

Årsregnskabsloven inddeler virksomheder i fire regnskabsklasser: A, B, C og D. Klasse A omfatter små virksomheder som enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S) uden væsentlig størrelse. Klasse B omfatter mindre selskaber som anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S), klasse C mellemstore og store selskaber, og klasse D meget store virksomheder som børsnoterede selskaber og statsejede virksomheder.

For større virksomheder er der krav om en ledelsesberetning, der beskriver virksomhedens aktiviteter og økonomiske udvikling. Årsregnskabsloven fastslår også det retvisende billede som et grundlæggende kvalitetskrav: Regnskabet skal give en fair og sandfærdig præsentation af virksomhedens økonomi.

Erhvervsstyrelsen er myndigheden, som årsrapporten indsendes til. Loven regulerer, hvordan årsregnskaber skal offentliggøres. For selskaber i klasse B, C og D skal årsrapporten indsendes senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Virksomheder i klasse A skal ikke aflevere et egentligt årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, men indberette skattepligtige oplysninger til Skattestyrelsen.

Manglende indsendelse kan medføre bøder og i ekstreme tilfælde tvangsopløsning. Erhvervsstyrelsen kan udstede bøder til virksomheden og tvangsopløse selskabet, hvis loven ikke overholdes.

Resultatopgørelse vs. Balance – Hovedforskelle

Regnskabsklasser i Danmark – Oversigt

Resultatopgørelsen: Fra omsætning til årets resultat

Opstillingen følger typisk en fast rækkefølge fra omsætning ned til årets resultat. Omsætning er det samlede beløb, der er solgt for, uden moms. Vareforbrug er prisen for de varer, der er solgt i perioden. Andre eksterne omkostninger dækker fx husleje, markedsføring, kontorartikler og software. Personaleomkostninger omfatter løn, pension og andre udgifter til medarbejdere. Afskrivninger er værdiforringelsen på større aktiver som en computer eller en maskine. Finansielle poster er renteindtægter og renteudgifter.

Regnestykket er indtægter minus omkostninger lig med resultat. Resultatopgørelsen viser omsætning og omkostninger i en given periode og ender med ændringen i selskabets egenkapital – den forbindelse til balancen er selve pointen med opgørelsen.

Læs posteringen periodiseret: En indtægt hører til den periode, hvor varen eller ydelsen er leveret, og en omkostning til den periode, den vedrører, uanset hvornår betalingen falder. Resultatet er derfor ikke det samme som årets bevægelser på bankkontoen. Står omsætningen højt, mens likviderne i balancen er små, ligger forklaringen typisk i ubetalte debitorer eller i et varelager, der endnu ikke er solgt.

Læs resultatopgørelsen oppefra og ned, når du vil forstå årets resultat. Start med omsætningen, træk vareforbrug fra, og fortsæt gennem andre eksterne omkostninger, personaleomkostninger, afskrivninger og finansielle poster. Slut med årets resultat.

Balancen: Aktiver, passiver og egenkapital

Aktiverne er de værdier og ressourcer, som virksomheden kontrollerer, og de opdeles i to hovedgrupper. Anlægsaktiver er værdier, som virksomheden forventer at eje og bruge i mere end et år – det kan være en firmabil, en computer, maskiner eller en bygning. Omsætningsaktiver er værdier, der forventes omsat til kontanter inden for et år: varelager (varer på hylden, som endnu ikke er solgt), tilgodehavender hos kunder (debitorer) samt likvider i kassen og på virksomhedens bankkonto.

Passiverne viser, hvor pengene til at finansiere aktiverne kommer fra, og hvem der har et krav mod virksomhedens værdier. Egenkapitalen er den værdi, der er tilbage, når al gæld er betalt; den består typisk af det oprindelige indskud plus de overskud, der er opsparet i virksomheden gennem årene. Gældsforpligtelser er de beløb, virksomheden skylder væk.

Aktiver og passiver er pr. definition to sider af samme finansiering, så summen skal være identisk på begge sider. Ændrer man i den ene side, skal der tilsvarende ændres i den anden. Et stort aktiv – en maskine eller et lager – har derfor altid en modpost: Enten er den finansieret med egenkapital, eller også er der en gældsforpligtelse bag.

Skævheden mellem de to aktivgrupper og gældens forfaldstid forklarer, hvorfor en virksomhed kan vise overskud og samtidig have likviditetsproblemer: Overskuddet kan være bundet i varelager og debitorer, mens gælden forfalder til betaling.

Læs balancen i to trin: Først ser du på aktiverne – anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Derefter ser du på passiverne – egenkapital og gældsforpligtelser. Til sidst kontrollerer du, at summen af aktiver er lig summen af passiver.

Sådan hænger balancen og resultatopgørelsen sammen

Årets resultat føres direkte over i balancen som en ændring af egenkapitalen. Resultatopgørelsen viser omsætning og omkostninger i en given periode og ender med ændringen i selskabets egenkapital – og det er præcis den ændring, der dukker op i balancen.

Et overskud øger egenkapitalen – medmindre pengene forlader virksomheden igen. Et underskud reducerer den. Udbytte til ejerne er netop et eksempel på en bevægelse, der trækker egenkapitalen ned igen, og i balancen kan man se, om et overskud er blevet i virksomheden som investeringer i nye maskiner, faciliteter og medarbejdere, eller om det er hevet ud som udbytte.

Et flot resultat i et enkelt år betyder altså ikke automatisk en stærk balance: Underskud fra tidligere år eller udbytteudbetalinger kan trække egenkapitalen den anden vej. Man kan ikke generelt konkludere, at det ene er bedre end det andet – der kan være gode grunde til begge dele.

Praktisk set kan du følge årets resultat fra resultatopgørelsen ind i balancen: Find årets resultat på bundlinjen, og se det samme beløb dukke op som ændring i egenkapitalen. Er der udbytte, forklarer det, hvorfor egenkapitalen ikke stiger med hele overskuddet.

Læsestrategi: Sådan går du fra tal til forståelse

Begynd med at finde regnskabet, fx via CVR på Virk, og læs derefter både resultatopgørelsen og balancen. Det er vigtigt, om virksomheden tjener penge, men det er lige så vigtigt at kigge på balancen, fordi det er her, man kan se, hvad virksomheden er værd, og hvad den bruger sit eventuelle overskud på.

Sammenlign flere år, ikke kun det seneste. Virksomheder skal som udgangspunkt udarbejde deres regnskaber på samme måde hvert år, hvilket gør årssammenligninger meningsfulde; oplysninger om ændringer i anvendt regnskabspraksis er derfor noget af det første, man bør tjekke, før man tolker på en udvikling i omsætning, vareforbrug, personaleomkostninger eller egenkapital.

Vær opmærksom på branchen og på, hvilken type virksomhed der er tale om. Andelsselskaber som Arla og Danish Crown ejes af landmænd, der sælger deres produkter til virksomheden. De ejere vil ofte være mere interesserede i en god pris for deres varer end i et stort overskud i andelsselskabet. Det samme tal kan derfor betyde noget forskelligt fra branche til branche og fra ejerform til ejerform.

Brug ikke nøgletal isoleret. »I analysen af regnskabet skal man være forsigtig med alene at kigge på nøgletallene,« siger Sanne Marcus, økonomichef og underviser i kursusvirksomheden SUPPLEMENT AS. Hun anbefaler generelt, at man ikke kun ser på tallene, men også læser teksterne i årsrapporten, fordi tallene ikke fortæller den fulde historie.

Tjek, at årsrapporten er indsendt til Erhvervsstyrelsen, og læs både ledelsespåtegning og revisionspåtegning. Se efter, om der er forbehold eller kommentarer om fortsat drift, og om anvendt regnskabspraksis er ændret fra sidste år.

Fordele og ulemper ved at fokusere kun på overskud

Noter og anvendt regnskabspraksis: Tallenes forudsætninger

Forståelsen for tallene får man ofte bedst gennem de noter, som medfølger i rapporten. Noterne er stedet, hvor de enkelte hovedposter bliver brudt ned og forklaret.

Anvendt regnskabspraksis har til formål at hjælpe læseren med at forstå, hvordan regnskabet skal læses. Her er der knyttet kommentarer til, hvad de enkelte poster i balancen og resultatopgørelsen omfatter, og hvilke indregningsmetoder og målegrundlag virksomheden har brugt. Et konkret eksempel: Hvis nogle beløb er opgjort i anden valuta end danske kroner, skal både kursen og dagen, kursen er regnet efter, oplyses.

Når du læser afsnittet om anvendt regnskabspraksis, er det værd at bide mærke i, hvis der står noget om ændringer fra sidste års regnskab. Som udgangspunkt skal virksomheder lave deres regnskaber på samme måde hvert år, men ændringer kan forekomme.

To andre tekster i årsrapporten er værd at skimme med. Ledelsespåtegningen kan ses som underskriften på rapporten: De personer, der har skrevet under, har ansvaret for, at rapporten opfylder de lovmæssige og vedtægtsmæssige krav. En revisionspåtegning betyder, at en revisor har læst regnskabet igennem og godkendt det. Den er ikke et krav for personligt ejet mindre virksomheder (PMV). Ofte knytter der sig en kommentar til, om det vurderes realistisk, at virksomhedens drift kan fortsætte.

En revisionspåtegning skal ses som en blåstempling af, at regnskabet ikke indeholder fejl og mangler. Revisionspåtegningen er ikke et krav for personligt ejet mindre virksomheder (PMV). For andre afhænger kravet af virksomhedens størrelse; regnskabet kan skulle revideres af en statsautoriseret revisor.

Når du læser revisionspåtegningen, kan det være værd at kigge på, hvilket revisionsselskab der har udført påtegningen. Har revisionsselskabet fx en positiv eller negativ historik?