Årsrapport efter dansk lov: pligter, frister og godkendelse

Årsrapporten kort fortalt: årsregnskab, ledelsesberetning og retvisende billede

Årsrapporten er virksomhedens samlede redegørelse for økonomien og fremdriften i det forgangne regnskabsår. Den består af årsregnskabet, ledelsesberetningen og eventuelle supplerende oplysninger. Årsregnskabet omfatter resultatopgørelse og balance.

Regnskabsåret er perioden, der aflægges for. Det følger oftest kalenderåret, men kan have en anden skæringsdato.

Årsregnskabsloven er rammen om årsrapporten og opstiller grundlæggende kvalitetskrav. Årsrapporten skal som helhed give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske stilling og resultat. Klarhed, substans, væsentlighed og kontinuitet danner grundlag for god regnskabsskik i Danmark.

Loven regulerer værdiansættelsen af de enkelte poster, indholdskravene i regnskabsklasserne, indberetningsfristerne til Erhvervsstyrelsen og reglerne for, hvornår en godkendt revisor skal revidere årsregnskabet. Den skal sikre pålidelige og sammenlignelige regnskaber og beskytte investorer, kreditorer, leverandører og medarbejdere.

Hold årsregnskabsloven adskilt fra bogføringsloven. Bogføringsloven regulerer den daglige registrering af transaktioner og kravene til bilag. Årsregnskabsloven regulerer aflæggelsen og indberetningen af årsrapporten.

Den gældende bekendtgørelse af årsregnskabsloven er LBK nr 1057 af 23/09/2024. Indberetningen følger indsendelsesbekendtgørelsen (BEK nr 1054 af 31/05/2021).

Årsregnskabsloven er den centrale lov for danske selskaber som ApS og A/S. Den fastsætter, hvordan de skal udarbejde, præsentere og indberette deres årsrapport.

Myndigheden for indberetning er Erhvervsstyrelsen. Årsrapporten indsendes digitalt via Virk. Det gælder stort set alle danske virksomheder.

Hvilke virksomheder skal aflægge og indsende årsrapport?

Virksomhedstypen – ikke omsætningens størrelse alene – afgør, om der skal udarbejdes og indsendes en årsrapport.

Efter Erhvervsstyrelsens vejledning skal disse indberette årsrapport, medmindre de er undtaget: aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde, virksomheder med begrænset ansvar, europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber) og medarbejderinvesteringsselskaber.

Også visse interessentskaber og kommanditselskaber er omfattet: de selskaber, hvori alle interessenter henholdsvis komplementarer er aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform. Det afgørende er, om den fuldt ansvarlige ejerkreds består af kapitalselskaber.

Omvendt har en række virksomhedsformer som udgangspunkt ingen pligt til at indberette årsrapport: enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede mindre virksomheder; interessentskaber og kommanditselskaber, hvor den fuldt ansvarlige endelige ejer ikke er et kapitalselskab; og virksomheder, der har indsendt en undtagelseserklæring.

Personligt ejede virksomheder og enkeltmandsvirksomheder skal ikke udarbejde og indsende en årsrapport. Det kan alligevel være en fordel, fordi kreditorer og andre interessenter kan efterspørge regnskabet og forventer, at det følger almindelige regnskabsprincipper.

Alle danske virksomheder har grundlæggende pligt til at kunne fremvise et retvisende regnskab, uanset om der skal indsendes en årsrapport.

Efter årsregnskabslovens § 3, stk. 1, har de omfattede selskabsformer pligt til at aflægge årsrapport. Virksomheder uden pligt efter § 3, stk. 1, kan frivilligt aflægge årsrapport efter § 3, stk. 2.

Undtagelser og undtagelseserklæring: Hvornår kan virksomheden slippe?

Nogle virksomheder kan undtages fra at indberette årsrapport. Det gælder eksempelvis virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber, der indgår i et koncernregnskab, dattervirksomheder uden aktivitet samt filialer af udenlandske virksomheder.

Vil virksomheden bruge undtagelsen, skal den indsende en undtagelseserklæring via Virk. Erhvervsstyrelsen henviser til selvbetjeningsløsningen Ansøg om undtagelse fra at indberette årsrapport på Virk. Det er ikke nok at undlade at indsende årsrapporten.

Fristerne følger de almindelige regler: Årsrapporten skal indsendes senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Ifølge Erhvervsstyrelsen gælder samme frist for filialer og ved brug af undtagelseserklæringer.

Undtagelseserklæringen skal derfor indsendes inden for samme frist som en almindelig årsrapport.

Regnskabsklasser: krav til årsrapportens dele

Loven opdeler virksomheder i regnskabsklasserne A, B, C og D. Klasse A omfatter blandt andet personligt ejede virksomheder, klasse B er typisk små og mellemstore selskaber som ApS og A/S, og klasse C omfatter mellemstore og store virksomheder, der overskrider grænserne for klasse B.

Loven inddeler virksomheder i fire regnskabsklasser baseret på størrelse. Regnskabsklassen er med til at bestemme detaljeringsgraden og omfanget af de krav, virksomheden er underlagt (Nordflow).

Loven definerer, hvilke dele en årsrapport skal bestå af for hver regnskabsklasse, herunder krav til resultatopgørelse, balance, noter, ledelsesberetning og pengestrømsopgørelse (Nordflow).

Loven opstiller også regler om værdiansættelse, fx hvordan anlægsaktiver skal afskrives, og hvordan varelageret skal opgøres.

Regnskabsklassen har betydning for revisionspligten. Reglerne for, hvornår en virksomhed har pligt til at få sit årsregnskab revideret af en godkendt revisor, findes i årsregnskabsloven (Nordflow).

Det præcise indhold afhænger både af regnskabsklasse og virksomhedsform. Erhvervsstyrelsens vejledning om årsrapporter og bekendtgørelsen om godkendte revisorers erklæringer (BEK nr 518 af 24/05/2024) er de naturlige opslagsværker, når kravene skal fastlægges konkret.

Revisionsreglerne findes i revisorloven (LBK nr. 1219 af 31/08/2022). Erklæringskravene følger BEK nr. 518 af 24/05/2024.

Frister: 6, 5 eller 4 måneder efter regnskabsåret

For virksomheder, der ikke har en kortere særfrist, skal årsrapporten indsendes senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

For aktieselskaber skal den ordinære generalforsamling afholdes så tidligt, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning (Erhvervsstyrelsen).

Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber har en kortere frist: 4 måneder efter regnskabsårets udløb. De skal altså have årsrapporten indsendt tidligere end øvrige virksomheder med samme balancedag.

Børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven er også omfattet af bekendtgørelsen om delårsrapporter (BEK nr. 1089 af 31/05/2021).

Fristen forskydes, når regnskabsåret ikke slutter 31. december. Eksempler fra oversigten over frister: 1. januar 2025–31. december 2025 giver frist 1. juli 2026; 1. juli 2025–30. juni 2026 giver frist 2. januar 2027; 1. februar 2025–31. januar 2026 giver frist 31. juli 2026.

Flere fristeksempler: 1. marts 2025–28. februar 2026 giver frist 1. september 2026; 1. april 2025–31. marts 2026 giver frist 30. september 2026; 1. maj 2025–30. april 2026 giver frist 31. oktober 2026; 1. juni 2025–31. maj 2026 giver frist 1. december 2026.

Yderligere fristeksempler: 1. august 2025–31. juli 2026 giver frist 3. februar 2027; 1. september 2025–31. august 2026 giver frist 28. februar 2027; 1. oktober 2025–30. september 2026 giver frist 31. marts 2027.

Fristen kan ikke udsættes. Vær derfor i god tid – især hvis regnskabet skal revideres, eller hvis der skal indhentes en undtagelseserklæring eller ansøges om at indberette i pdf i stedet for XBRL via Virk.

For kapitalselskaber skal den ordinære generalforsamling træffe afgørelse om godkendelse af årsrapporten (selskabsloven). For aktieselskaber skal mødet placeres, så den reviderede og godkendte rapport kan indsendes inden fristen (Erhvervsstyrelsen).

Frist for indsendelse af årsrapport efter regnskabsår

Frist for indsendelse af årsrapport efter virksomhedstype

Når fristen overskrides: Afgift, påkrav og tvangsopløsning

Overskrides fristen, sender Erhvervsstyrelsen et påkravsbrev og giver 4 uger til at indsende årsrapporten. Kommer den ikke ind, sendes selskabet videre til tvangsopløsning i Skifteretten.

Manglende overholdelse kan i værste fald føre til tvangsopløsning og muligvis konkurs for selskabet.

Alle ledelsesmedlemmer pålægges samtidig en afgift for den forsinkede indsendelse. Ifølge oversigten over frister og konsekvenser er afgiften 500 kr. for 1. påbegyndte måned, herefter 2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned og 3.000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned.

Afgiften rammer de personer i ledelsen, der er ansvarlige for indsendelsen – ikke kun selskabet som sådan.

Det er muligt at klage over afgifter som følge af for sent indsendt årsrapport. Erhvervsstyrelsen har en selvbetjeningsløsning til det på Virk.

Der findes ingen udsættelsesmulighed. Den eneste sikre beskyttelse mod afgift og tvangsopløsning er at få årsrapporten udarbejdet, godkendt og indsendt, inden fristen udløber.

Generalforsamlingens godkendelse, revision og digital indsendelse

Ansvaret for rettidig indsendelse af årsrapporten ligger hos virksomhedens øverste ledelse. Overskrides fristen, kan den øverste ledelse skulle betale en afgift, og virksomheden kan i værste fald blive tvangsopløst.

Trin 1: Udarbejd årsrapporten efter årsregnskabsloven. Trin 2: For kapitalselskaber træffer den ordinære generalforsamling afgørelse om godkendelse af årsrapporten. Trin 3: Indsend den godkendte rapport digitalt til Erhvervsstyrelsen via Virk inden fristen (selskabsloven).

For aktieselskaber skal den ordinære generalforsamling planlægges så tidligt, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning (Erhvervsstyrelsen). Godkendelse på generalforsamlingen er dermed en del af tidsplanen for indsendelsen.

Stort set alle danske virksomheder skal indsende årsrapporten digitalt til Erhvervsstyrelsen via Virk.

På Virk findes selvbetjeningsløsninger til at ansøge om undtagelse fra at indberette årsrapport, ansøge om at indberette i pdf i stedet for XBRL, anmelde ændring af omlægning af regnskabsår og klage over afgifter. Der findes også Regnskab Basis og Regnskab Special.

Er virksomheden omfattet af revisionspligt, følger reglerne herom af årsregnskabsloven. Revisorloven er LBK nr. 1219 af 31/08/2022, og kravene til godkendte revisorers erklæringer følger bekendtgørelsen om godkendte revisorers erklæringer (BEK nr 518 af 24/05/2024).

Virksomheder uden den nødvendige ekspertise trækker ofte på en ekstern regnskabs- eller revisionsvirksomhed til at udarbejde og kvalitetssikre årsrapporten. Ledelsen har fortsat ansvaret for rettidig indsendelse, og for kapitalselskaber skal årsrapporten forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse (selskabsloven).

Erhvervsstyrelsen oplyser, at et aktieselskabs ordinære generalforsamling skal afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber har den kortere indsendelsesfrist, der er beskrevet ovenfor.