Hvilke regnskabsklasser findes i dansk lovgivning?

Fire regnskabsklasser: A, B, C og D

Årsregnskabsloven opdeler virksomheder i fire regnskabsklasser: A, B, C og D. Klasse A stiller færrest krav, klasse D flest (RSM). De mindste virksomheder er i klasse A, de største i klasse D (RSM, Martinsen).

To klasser har undergrupper. Klasse B er delt i mikrovirksomheder (mikro B) og øvrige mindre virksomheder, mens klasse C er delt i mellemstore og store virksomheder (RSM, Martinsen).

Sådan afgør virksomhedens størrelse, hvilken klasse den hører til

Klassificeringen bygger på to ud af tre parametre: omsætning, balancesum og antal ansatte (RSM, Martinsen). Det er virksomhedens størrelse — ikke branchen — der afgør klassen. Klassificeringen fastlægger regelsættet for indlevering af regnskabet (Martinsen).

En virksomhed kan rykke både op og ned i regnskabsklasserne, når størrelseskravene ændrer sig (RSM, Martinsen).

Regnskabsklasse A: de mindste og personligt ejede virksomheder

Klasse A omfatter ifølge RSM personligt ejede virksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber, hvor en eller flere ansvarlige deltagere ikke er kapitalselskaber. Den omfatter også meget små virksomheder med begrænset ansvar under lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Personligt ejede virksomheder er ikke forpligtede til at udarbejde årsrapport efter årsregnskabsloven. Vælger de frivilligt at aflægge en årsrapport, der ikke kun er til eget brug, skal de som minimum følge kravene for klasse A (RSM).

Virksomheder, der aflægger årsrapport efter klasse A, skal ikke indberette den til Erhvervsstyrelsen (RSM). Årsrapporten skal mindst indeholde en ledelsespåtegning — dog ikke hvis ledelsen kun har ét medlem (RSM, jf. årsregnskabslovens § 18).

ApS, A/S og partnerselskaber er pligtige til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven og kan derfor ikke bruge regnskabsklasse A (RSM).

Martinsen angiver disse størrelsesgrænser for klasse A: omsætning 0-14 mio. kr., balancesum 0-7 mio. kr. og 0-10 ansatte. Samme kilde oplyser, at en virksomhed med begrænset ansvar kan undlade at aflægge årsrapport, hvis den i to på hinanden følgende år ikke overskrider to af grænserne.

Størrelsesgrænser for regnskabsklasser i Danmark

Regnskabsklasse B og mikro B: små kapitalselskaber

Klasse B omfatter virksomheder med begrænset hæftelse: anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S), erhvervsdrivende fonde og virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (Martinsen). Klasse B er opdelt i mikro B og øvrige mindre virksomheder (RSM, Martinsen).

Størrelsesgrænserne for mikro B er væsentligt lavere end for øvrige klasse B. Ifølge Martinsen gælder for mikro B en omsætning på 5,4 mio. kr., en balancesum på 2,7 mio. kr. og 0-10 ansatte.

For øvrige klasse B er grænserne en omsætning på 111 mio. kr. (tidligere 89 mio. kr.), en balancesum på 55 mio. kr. (tidligere 44 mio. kr.) og 50 ansatte.

Mikro B-reglerne kan ikke bruges, selv om virksomheden ligger under størrelsesgrænserne, hvis den har betydelig indflydelse på andre selskaber. Det gælder typisk holdingselskaber, men også selskaber, der ejer mere end 20 % af andre selskaber (Martinsen).

Forslag til ændring af årsregnskabsloven – potentielle konsekvenser

Regnskabsklasse C: mellemstore og store selskaber

Regnskabsklasse C er opdelt i mellemstore og store virksomheder. Ifølge dokument24 er det selskaber, der er større end dem under klasse B (RSM, Martinsen, dokument24).

Kravene til årsrapportens indhold vokser med klassen: Klasse B skal følge klasse A's krav plus de supplerende krav for klasse B, og klasse C lægger yderligere krav ovenpå (RSM, Martinsen).

For de større virksomheder betyder det blandt andet, at dokument24 angiver krav om en ledelsesberetning, der beskriver virksomhedens aktiviteter og økonomiske udvikling. Afhængigt af virksomhedens størrelse kan der også være krav om revision ved en statsautoriseret revisor.

Regnskabsklasse D: de største og børsnoterede virksomheder

Ifølge dokument24 omfatter klasse D meget store virksomheder som børsnoterede selskaber og statsejede virksomheder. Klasse D har de skrappeste og mest strikse regler i årsregnskabsloven (Martinsen, RSM).

Årsregnskabsloven er bygget op, så hver klasse lægger krav ovenpå den foregående. Placeringen i klasse D betyder derfor, at virksomheden skal opfylde kravene fra A, B og C plus de særlige krav for klasse D (RSM, Martinsen).

Hvad klasseforskellen betyder for årsrapporten

Årsregnskabsloven er opbygget som en byggeklods-model: Klasse A indeholder grundlæggende krav, klasse B skal følge A's krav plus supplerende krav for B, og sådan fortsætter det op til klasse D (RSM, Martinsen). Regnskabsklassen afgør dermed, hvor stor en del af årsregnskabslovens regler den enkelte virksomhed skal efterleve (RSM).

Forskellen slår igennem både på udarbejdelsen og på indleveringen. Klassificeringen definerer regelsættet for indlevering af regnskabet (Martinsen), og klasse A-årsrapporter skal slet ikke indberettes til Erhvervsstyrelsen (RSM).

Kravene til revision ved en statsautoriseret revisor og til ledelsesberetning afhænger af virksomhedens størrelse og gælder derfor typisk de større klasser (dokument24).

For de fleste selskaber er fristen for at indsende årsregnskabet 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, mens mindre virksomheder i klasse A kan have længere tid til indberetningen (dokument24).

Manglende indsendelse eller manglende overholdelse af lovens krav kan udløse bøder fra Erhvervsstyrelsen og i ekstreme tilfælde tvangsopløsning af selskabet (dokument24).